Det hvide bånd

Land:
Østrig, Tyskland, Frankrig, I
Instruktør:
Michael Hanneke
Spilletid:
144
Medvirkende:

Handling:
Historien foregår i den lille tysk landsby Eichwald lige umiddelbart inden 1. verdenskrig. Landsbyen er samlingspunktet for to befolkningsgrupper, som henholdsvis udfylder samfundets bærende funktioner og arbejder for den lokale godsejer. Et hårdt liv, men også et liv i sikker forvisning om den enkeltes plads i den feudale samfundsmodel, hvor man isoleret fra omverdenen levede et virksomt liv under Herrens og Godsejerens strenge åsyn. Patriarkatet råder i det lille samfund, hvor der udøves terror af såre diskret, men ganske effektiv karakter. Titlens hvide bånd er snøret om overarmene på landsbyens børn, der formanes om den rette tro – med risiko for at de udvikler sig til individer af samme autoritære støbning som deres forældre. Bag den rethaveriske facade holdes utroskab, hustruvold og blodskam i hævd, og kun den unge skolelærer synes at være i kontakt med sin elementære menneskelige godhed. I krystalklare sort-hvide billeder fortælles om landsbysamfundet som en følelsesmæssigt og menneskeligt udtørret biotop præget af regelrytteri, autoritetstro og dobbeltmoral. En totalt uforglemmelig film.