En familie
Land:
Danmark 2011
Instruktør:
Pernille Fischer Christensen
Spilletid:
104
Medvirkende:
Lene Maria Christensen
Jesper Christensen
Handling:
Galleristen Ditte får tilbudt et drømmejob i New York, men to ting kommer i vejen. For det første er hun gravid med sin kæreste, Peter. For det andet bliver hendes far, mesterbageren Richard, syg af kræft – og samtidig er han edderspændt rasende over, at Ditte nægter at videreføre det traditionsrige familieforetagende.
Stilfærdigt drama om en familie fra det bedre borgerskab i dagens Danmark, hvor patriarken – en velhavende brødproducent – kæmper sin dødskamp. Han efterlader sig to voksne døtre fra første ægteskab, en yngre kone samt to små børn. De gennemlever alle betydelige konflikter og modstridende følelser, mens de følger hans lange og udmarvende vej mod døden.
I sit billede af et døende menneskes og familiemedlemmernes opslidende deltagelse er filmen beslægtet med Maurice Pialats mesterlige Den åbne mund (1974). Filmen er i sin sårbarhed fin og
engagerende, og såvel Jesper Christensen, som den døende gamle
mand, og Lene Maria Christensen, som datteren Ditte, leverer
skuespilpræstationer med meget indlevelse.