En kvinde, en pistol og en nudelbar
Land:
Kina 2009
Instruktør:
Zang Yimou
Spilletid:
95
Medvirkende:
Handling:
Den kinesiske mesterinstruktør Zhang Yimou (Under den røde lygte, Vejen hjem og storfilm som House of Flying Daggers)
fortæller, at brødrene Coens første film Blood Simple fra 1984 er forlægget for denne film. Historien er i sin enkelthed den, at Wang, en ynkelig og moralsk fordærvet indehaver af en nudelbar i en øde kinesisk by, får mistanke om, at hans kone har en elsker. Det er rigtigt, og da konen får anskaffet sig en pistol, som hun giver til elskeren Li, og Wang desuden har bestilt en lejemorder til at gøre det af med det utro par, tager “løjerne” fart. Det er på mange måder en grotesk, sjov og flot film. Der tilsættes elementer fra den kinesiske farce og opera, men også de store betagende naturbilleder samt de klaustrofobiske nærbilledscener er med. Det er løssluppen underholdning fra en ellers meget seriøs instruktør, der her viser en anden og lettere side af sit virke. Filmen er en moralitet og får en til at tænke på den måde Holberg gjorde sig lystig over mennesker, der tror de kan narre andre. Det er en mytologisk film, der bruger farcens form.