FRANTZ
Tirsdag den 8. oktober kl. 10, 16 og 18.30
Frankrig, Tyskland 2016
Instruktion: Francois Ozon
Manuskript: Francois Ozon og Philippe Piazzo
Medvirkende: Pierre Niney, Paula Beer, Ernst Stötzner
Længde: 113 min
Filmen udspilles i tiden efter 1. verdenskrig, hvor den unge Anna har mistet sin forlovede Frantz, der er faldet i kamp. Hun bor hos sine svigerforældre, og en dag dukker en ung franskmand Adrian op. Han har været ven med Franz, og Anna og Franz`s forældre sluger grådigt hver en detalje, som han kan fortælle om den afdøde. Men Adrien bærer på en hemmelighed og rejser tilbage til Frankrig.
Filmen forener en billedskøn sort-hvid side med pludselige udbrud af farve. Det er en skæbnefortælling, der leger med menneskets forventninger og evne til at finde mening og troværdighed i de fortællinger, vi vælger at fortælle og tro på. Filmen er foruroligende god, og man bliver ikke færdig med den med det samme.