GRÆNSE

Tirsdag den 22. september kl. 10, 16 og 18.30

Sverige, Danmark 2018
Instruktion: Ali Abbas
Manuskript: Ali Abbas, Isabella Eklöf, John Ajvide Lindquist
Medvirkende: Eva Melander, Eero Milonoff, Viktor Äkerblom
Længde: 108 min

Filmen handler om toldbetjenten Tina. Hun har en sjette sans for, hvad folk forsøger at skjule – ikke bare smuglervarer, men også følelser som skyld, skam og raseri.
Hun er vansiret og plettet med maskuline bevægelser, og da hun møder manden Vore, sker der en forandring i hendes liv.
Filmanmelder Per Juul Carlsen skrev: ” Ren grænseløs magi. Nordisk mytologi, menneskets historiske ondskab, svenskernes eksperimenter med etnisk udrensning blandt samerne i forrige århundrede, nordiske krimier, mistilliden til det anderledes i vore dage og den berømte svenske korrekthed bliver alt sammen hældt i gryden og rørt sammen til ‘Grænse’.


En film, som det kan være svært at få hold på. Derfor er der oplæg/ debat efter filmen.