HEMMELIGHEDER_OG_LYGNE_200.jpg
Land:
England (1996)
Instruktør:
Mike Leigh
Spilletid:
142
Medvirkende:
Timothy Spall, Phyllis Logan, Brenda Blethyn, Claire Rushbrook

Handling:
Hemmeligheder & Løgne må bestemt regnes for et af filmhistoriens mesterværker. Mike Leighs film er en ufattelig smuk, gribende og rørende enkel beretning om den store dramatik blandt de stille skæbner. Leigh fortæller i billeder og en dialog, der på den ene side kommer ubeskriveligt nær på personerne, samtidig med at der hele tiden er behørigt blufærdig afstand til dem. Næsten som i et dokumentarisk forløb bliver man en flue på væggen, men uden den ubehagelige følelse af at være decideret snagende. Brenda Blethyn, leverer en pragtpræstation som den midaldrende, lidt ubegavede Cynthia, der bor alene med sin sure datter, Roxanne. Hun savner lidt mere kontakt til sin bror, som har nok i sit fotografarbejde og sin frustrerede barnløse kone. Cynthias liv tager en uventet drejning, da den sorte pige Hortense dukker op og påstår at Cynthia er hendes mor. Hortense er et resultat af en kort affære, Cynthia havde med en sort mand. Hortense er adoptivbarn, og har på et tidspunkt besluttet at opsøge sin biologiske mor. Mødet med Hortense – og det hemmelige samvær – giver Cynthia ny energi, og hun beslutter at resten af familien skal møde den ukendte datter. Lidt klodset vælger hun Roxannes 21års fødselsdag, som den mest passende lejlighed til at præsentere datteren. Naturligvis vækker det en masse postyr og ballade, men også en stor portion forløsning. For pludselig vælter hemmelighederne og løgnene ud af skabet, og den lidt mærkelige familie opdager at det er hemmelighederne og måske løgnene, der har holdt dem fra hinanden. Heldigvis er Mike Leigh ikke på nogen måde en Bergman, der lader pinen skrige ud og psykoanalysen flyde. For Leigh kender sine personer så godt, at han kan lade dem stride sig gennem intrigerne med værdighed og ægthed. Det skyldes især, at hans arbejde med skuespillerne er så grundigt, som det er. Som i et rollespil har de sammen med ham skabt deres figurers personlighed og historie. Derved bliver deres figurer ikke bare roller, men til folk, som de kender ud og ind. Filmen er rørende uden at være sentimental. Den er ligesom Leighs andre film sprogligt autentisk og den rummer både tragik og komik. Den har sin egen autencitet både i karaktertegningerne, miljøet og selvfølgelig i billederne. Det gode ved Mike Leigh er, at han lader personerne komme til live uden hysterisk klipning eller smarte effekter. Personerne er der bare, fotograferet i en hverdagspoetisk stil, der giver minder om store mestre som John Ford og Jean Renoir. Mesterligt er det også, at virkelighedens melankoli konstant tilsættes den humor, der gør den helt ægte. Hemmeligheder og løgne vandt “De gyldne Palmer” i Cannes i 1996 foran Lars von Triers “Breaking the Waves. Ved samme lejlighed blev Brenda Blethyn kåret til bedste kvindelige hovedrolle. Filmen har været nomineret og vundet et hav af priser ved næsten alle de store uddelinger. Brenda Blethyn modtog således også en Golden Globe og Det britiske Akademis pris, og var nomineret til en Oscar for sin præstation.