Man tænker sit

billedmangler_200.gif
Land:
Sverige 2009
Instruktør:
Frederik Wenzel og H
Spilletid:
81
Medvirkende:

Handling:
Et nyt distributionsselskab debuterer på det danske biografmarked med premieren på den svenske art-film ”Man tænker sit”. Og hvilken debut!
Styret af to unge instruktører – Henrik Hellström og Fredrik Wenzel – får vi en næsten ordløs, visuelt raffineret og tematisk vedkommende skildring af individets trang til med mellemrum at søge roen og fordybelse på afstand af det sociale liv. Der lægges ambitiøst an, og makkerparret bag kameraet ser sig aldrig tilbage i retning af sikre plotmekanismer, genkendelige genregreb eller uddannede skuespillere. For dem er kernen i filmen en registrering af en række personer i et velfriseret svensk forstadskvarter, hvor det pæne liv leves bag fint klippede hække. Blandt de mange er der få, som ikke nødvendigvis finder tryghed og ro i de faste rammer – og det er dem, som det tavst observerende kamera med stor stilsans udvælger sig og dvæler ved.
”Man tænker sit” er en stærk film for det kræsne publikum, men den belønner sin tilskuer og udgør en modig debut for Scandinavian Culture Filmdistribution, som har fortjent et stort premierepublikum.
Filmen indledes af distributøren Jesper Larsen, som vil fortælle om filmen og om, hvad der fik ham til at importere filmen. Efter filmen er der mulighed, for at stille spørgsmål til Jesper Larsen.