Milk

Milk_200.jpg
Land:
USA 2008
Instruktør:
Gus Van Sant
Spilletid:
128
Medvirkende:
Sean Penn, Emile Hirsch

Handling:
Det er en autentisk historie om den usædvanlige amerikanske politiker, Harvey Milk, der som den første åbent erklærede homoseksuelle politiker i 1970-erne blev valgt til en poli-tisk post i USA. Han var et markant, kon-troversielt og farverigt medlem af San Franciscos byråd. Han nåede at gøre sig betydeligt bemærket, inden han i 1978 blev skudt og dræbt af Dan White, en politisk modstander i byrådet.
Harvey Milk er siden blevet et bøsseikon, der ikke blot var åben om sine seksuelle præfe-rencer, men som også kæmpede for de homoseksuelles rettigheder. Måske kæmpede han forgæves. I 2009 vedtog de californiske vælgere i hvert fald at forbyde homoseksuelle ægteskaber.
Sean Penn yder en helt fantastisk og fremragende præstation som Harvey Milk. Filmen gi-ver et særdeles underholdende og flertydigt billede af manden, et miljø og en tid. Milk fremstår som en dragende, fascinerende og karismatisk personlighed, men filmen har og-så overskud til at give et nuanceret portræt, hvor hans problematiske karaktertræk også fremgår. En stor film, som man bliver klogere af.