Mit liv som hund

071009mittlivsomhund.jpg
Land:
Sverige 1985
Instruktør:
Lasse Hallström
Spilletid:
102
Medvirkende:
Anton Glanzelius, Tomas von Br

Handling:
En fremragende film, der udspiller sig i 1950-ernes Sverige. Hoved-personen er en 11-årig dreng, Ingemar, og vi oplever ham i en peri-ode af hans liv, hvor han gennemlever en lang række epokegørende hændelser. Hans mors død, den gryende seksualitet, venskabet med morbroderen i Småland og meget andet. Det hele er meget alvorligt, men fortalt med en glæde og et livsbekræftende overskud, der gør filmen til måske den bedste nordiske film i 1980-erne.
Gennem hele filmen taler Ingemar på lydsiden; en række absurd-vittigt konstaterende kommentarer – refleksioner over, at man, når man har det skidt, skal have noget at sammenligne med.
Tidsbilledet fra 1950-erne er gjort med stor intensitet og med stor vægt på små vigtige detaljer. Alt sammen ting som gør, at Mit liv som hund bliver et værk, som ikke rigtig ligner nogen anden film.
Filmen fik såvel en Bodil som en Robert for bedste europæiske film i 1988, ligesom den også vandt en Golden Globe-pris og var desuden nomineret til en Oscar. Samtidig blev filmen det springbræt for Lasse Hallström, der gjorde ham til en af de store instruktører i USA.