Om guder og mænd

Om_guder_og_maend_200.jpg
Land:
Frankrig 2010
Instruktør:
Xavier Beauvois
Spilletid:
120
Medvirkende:

Handling:
Der ligger en autentisk historie bag denne film. I 1938 blev der i Tibhrine i Atlasbjergene ca. 90 km syd for Algier by grundlagt et trappistkloster med otte til ti munke. Natten mellem den 26. og 27. marts 1996 blev syv af dem kidnappet, og to måneder efter fandt man deres afhuggede hoveder, men aldrig deres kroppe.
Terrororganisation GIA (Groupe Islamiste Armeé), der kæmpede for at rydde alle udlændinge og anderledes troende end dem selv af vejen, vedkendte sig mordene. Men Om guder og mænd er ikke en film om en massakre, men en film om tro og tvivl, mod og afmagt. Vi kommer med ind i det rituelle liv i klosteret, hvor munkene møder en anden verden, som de jo også har valgt. Men vifølger også hverdagen med munkenes dagligliv sammen med den muslimske befolkning i landsbyen, som de lever i gensidig afhængighed med. Filmens tempo er roligt, og billederne smukke, men dette understreger netop filmens tema: retten til ikke at vælge side; retten til at leve et liv i tro og nægte at lade sig involvere i den konflikt, der er i verden udenfor klosteret. Det er ikke en religiøs film, men en film om eksistensens dilemmaer. Der spilles helt formidabelt bl.a. af den engelske skuespiller Michael Lonsdale.