Once_UponaTimeintheWest_200.jpg
Land:
Italien, USA
Instruktør:
Sergio Leone
Spilletid:
168
Medvirkende:

Handling:
Sergio Leone og Ennio Morricones legendariske western fra 1969 er tilbage – i nyrestaureret udgave med farvekorrigerede og knivskarpe billeder, og med Ennio Morricones fantastiske, remasterede lydspor. Æstetiseringen er grundprincippet. Det drypper decideret med cool fra hver frame. Hver scene og one-liner gælder liv og død. Hvert blik fra vestens hårde halse virker som en kugle skudt ud af filmlinsens retina.
Den 14 minutter lange åbningsscene er et mesterværk i sig selv. Dialogen er sparsom, reallyden er skåret ned til enkeltelementerne og billederne virker både overvejede og genovervejede. Ikke ét hår sidder forkert. Tju-tju. Toget anes i det fjerne, buldrer af sted og kommer nærmere. Tre mænd venter på stationen. De siger intet. Man hører kun deres støvler imod de slidte træplader og vinden i deres lange jakker. Toget ankommer. Der er ingen. De vender sig lettere slukørede om. Pludselig høres en mundharmonika. Han er der alligevel. Toget er for længst væk. Nu høres der kun vinden – og mundharmonikaen. “Looks like we’re shy one horse”, siger én af de tre håndlagere med henvisning til, at den fremmede næppe forlader stationen i live. “Looks like you brought two too many”, lyder svaret.
Det geniale i filmen er, at skurken spilles af Henry Fonda, som ellers altid spiller helten og helten spilles af Charles Bronson, som ofte spiller skurk.