PARALLELLE MØDRE
Tirsdag den 21. marts kl. 10, kl. 16 og 18.30
Spanien 2021
Instr: Pedro Almodóvar
Manus: Pedro Almodóvar
Medvk: Penélope Cruz, Milena Smit, Israel Elejalde og Rossy de Palma
Længde: 120 min
Filmen handler om to kvinder, der møder hinanden på hospitalet, da de tilfældigvis skal føde samme dag. De er begge blevet gravide ved et uheld og skal være alenemødre. Den 40-årige karrierekvinde Janis glæder sig over situationen, mens teenageren Ana er bange og traumatiseret. Sammen finder de to trøst i hinanden på fødegangen, og de knytter et helt unikt bånd, som uventet udvikler sig og ændrer begges liv for altid.
Det lykkes af få den lille historie om mødrene til at hænge sammen med den store historie om Spaniens fortrængte fortid gennem Janis`s projekt om genåbning af en massegrav fra Francos tid. Filmen er som instruktøren Almodóvars øvrige film melodramatisk, springende og impressionistisk, fyldt med farver og patetisk musik.