Paris of the North
Tirsdag den 7. november kl. 18.00
Land:
Island 2014
Instruktør:
Hafsteinn Gunnar Sigurdsson
Spilletid:
98
Medvirkende:
Bjørn Thors, Helgi Bjørnsson, Nanna Kristin Magnusdottir
Handling:
Hugi er en 37-årig skolelærer, der bor og arbejder i en lille og afsidesliggende by på Island. Han er en knudemand af meget få ord, og de ugentlige AA -møder og ekskærestens søns fodboldkampe er hans sociale kontakter. Hans rolige liv afbrydes brat, da hans far melder sin ankomst.
Det er en finurlig film med en særegen humor. Vi er både inde i Hugi og oplever med ham , men samtidig er vi på fjeldet Thorfinnur, hvorfra vi ser de små mennesker løbe rundt med deres knuder. Filmen byder på smukke, barske landskaber, tavshed og pauser og handler om den mandlige psyke, udtrykt gennem et usikkert og vaklende forhold og venskab mellem far og søn.