Renoir

renoir_200.jpg
Land:
Frankrig 2012
Instruktør:
Gilles Bourdos
Spilletid:
111
Medvirkende:
Michael Bouquet, Christa Thare

Handling:
Franskmændene har en række arketyper af film, som vi efterhånden
er ved at kende godt i Danmark. Vi har den traditionelle ‘snakkefilm’,
hvor familiers hemmeligheder afsløres og behandles i små
koncentrerede enheder, vi har den velsmurte actionfilm, der udmærker
sig ved næsten uadskillelig ensartethed i udtrykket og så
har vi kunstnerportrættet, hvor smagfuld instruktion og udsøgt
detaljerigdom står i forgrunden i ellers relativt begivenhedsfattige
fortællinger af kulturhistorisk tilsnit. Og med Gilles BourdosÂ’ Renoir
befinder vi os ikke overraskende i sidstnævnte genre. Et smukt portræt af forholdet mellem to generationer af store kunstnere: Kunstmaleren Auguste Renoir og hans søn, filminstruktøren Jean Renoir. Filmen udspiller sig i 1915, hvor den meget gamle Auguste i skyggen af første verdenskrig arbejder på et af sine sidste værker. Han har bosat sig ved den franske riviera, langt fra krigens trængsler. Her møder Auguste en ung bondekvinde, Andrée, som bliver mesterens sidste model og muse. Den viljestærke Andrée fortryller samtidig Augustes søn – Jean Renoir – og inspirerer ham til at kaste sig over filmkunsten.
Filmen er fortalt følsomt og med sans for de to store kunstnere, og som Auguste Renoir får vi et vemodigt gensyn med en af fransk films store skuespillere, den 87-årige Michel Bouquet.