SHOPLIFTERS
Tirsdag den 3. november kl. 10, 16 og 18.30
Japan 2018
Instruktion: Hirokazu Kore-eda
Manuskript: Hirokazu Kore-eda
Medvirkende: Kirin Kiki, Lily Franky, Sosuke Ikematsu
Længde: 121 min
Filmen handler om en japansk familie af småsvindlere, der på kærlig vis hutler sig gennem tilværelsen. Da de finder en forsømt pige, Yuri, tager de hende til sig, og vi følger, hvordan dette forandrer familien. Det er hverdagslivet med alle dens skærmydsler i et lille overbefolket japansk hus, der er i fokus, og langsomt åbnes der op for familiens egne hemmeligheder.
Filmen er instrueret af Kore-eda og fik guldpalmen i Cannes i 2018. Han har tidligere bl.a. instrueret ” Min søns familie” og ”Søstre”.
I et Japan, hvor den traditionelle familie er i opbrud, er det et gennemgående tema for Kore-eda, at en familie ikke er noget man får. Det er noget man skaber.