Smagen af rust og ben
smagen_af_rust_200.jpg
Land:
Frankrig 2012
Instruktør:
Jacques Audiard
Spilletid:
120
Medvirkende:
Marion Cotillard, Matthias Schoenaerts, Céline Sallette, Bouli Lanners
Handling:
Det passer ikke just ind i den tidligere bokser Alis planer at blive
overladt ansvaret for sin fem-årige søn, Sam, da drengens mor
skal i fængsel for narkotikasmugling. Ali kender stort set ikke den
forsagte lille dreng, og han har hverken penge eller udsigter til at
skaffe nogen, så han tager Sam med til sydfranske Antibes, hvor
de kan bo hos hans søster, Anna. Ali skaffer sig job som dørmand
på et lokalt diskotek, hvor han møder den smukke og selvsikre
Stéphanie, der træner spækhuggere i den lokale turistmarina. Efter
en tragisk og bizar ulykke mister hun begge sine ben og ikke så
få illusioner og isolerer sig i modløshed. Verden møder hende med
medlidenhed og ynk, alle undtagen Ali, der på godt og ondt behandler
hende, som om intet var sket. Hun er hulkindet og bleg efter at have forskanset sig inden døre, men Ali kører hende ud i solen og ned til havet, hvor han uden blufærdighed spørger, om hun vil med i bølgerne. Alis ligefremme mangel på sentimentalitet er netop, hvad Stéphanie har brug for, så hun kaster sig ud i bølgerne – og livet – igen.