Solkongen
061205solkongen.jpg
Land:
Danmark 2005
Instruktør:
Tomas Villum Jensen
Spilletid:
75
Medvirkende:
Nikolaj Lie Kaas, Birthe Neuma
Handling:
Den nervøse og hæmmede Tommy bliver sendt i jobtræning hos den lokale elektriker. På sit første job, hvor han skal skifte rør i solarieimperiet ”Golden Sun”, møder Tommy ved skæbnens gunst (eller ugunst) solariekædens ejer, den midaldrende enke Susse, der engang i tidernes morgen kunne smykke sig med titlen ”Miss Fyn”. Hun er temmelig ensom i sit store hvide hus og forelsker sig hovedkulds i Tommy. Tommy flytter fra forældrenes 10 m2 store carport til Susse kæmpevilla og bliver tilmed ansat i solariekæden.
Snart er han ansat som chef for det lokale solcenter. Da Tommy ansætter sine ”venner” fra terapigruppen, kommer der gang i løjerne og Susses penge kommer i omløb. De går målrettet i gang med at give solariet et mere maskulint look. Snart langes der cowboytoast og fadøl over bordet, til stor fortrydelse for solarieimperiets direktør, Johannes,. Han har nemlig selv et godt øje til Susses mange penge. Der bliver smedet en masse rænker, og vores helt, Tommy, må gå grueligt meget igennem, før brikkerne endelig falder på plads.