Ud og stjæle heste

første film

Tirsdag den 5. januar kl.10, 16 og 18.30

UD OG STJÆLE HESTE

Norge 2019

Instr og manus: Hans Petter Moland

Medvk: Stellan Skarsgård, Jon Ranes, Danica Curcic

Længde: 123 min.

Hovedpersonen Trond er flyttet alene ud i en hytte i de norske fjelde efter at have mistet sin kone. Her støder han ind i en mand, han kendte for 50 år siden og begynder nu at mindes den sommer, han som 15 årig tilbragte sammen med sin far i samme hytte, og hvor han oplevede sin første fascination af kvindekønnet, samtidig med, at han fik et ufrivilligt indblik i voksenlivet. Filmen veksler mellem det lavdramatiske nutidsplan med dagligdags gøremål og lange flashbacks til den skæbnesvangre sommer.

Billedsiden er betagende og fotograferet af danske Rasmus Videbæk, der modtog en Sølvbjørn på Berlinalen i 2019 for dramaets filmkunstneriske fornyelse. Filmen bygger på en roman af Per Petterson.