Oh_Brother_200.jpg
Land:
England, USA, Frankrig (2000)
Instruktør:
Joel Coen
Spilletid:
106
Medvirkende:
George Clooney, John Turturro, Tim Blake Nelson, John Goodman

Handling:
I Preston Sturges’ Sullivan’s Travels fra 1941 kæmper hovedpersonen, instruktøren Sullivan, for at få lavet en musical med titlen O Brother, Where Art Thou? Det lykkes aldrig, men her 60 år senere sørger brødrene Joel og Ethan Coen for at projektet gennemføres og på uforklarlig vis lykkes det dem også at involvere Homer i en ret vidunderlig blanding, ofte uforklarlig og ulogisk, men hele tiden med et overskud af fortælleglæde og trang til at vise sig. Alene tanken om at kombinere Homer med sydstaterne anno 1930’erne lyder i bedste fald anstrengt, men selvom O Brother åbner med den underfundige tekst “Baseret på Homers Odysseen”, så viser det sig hurtigt, at man roligt kan tage den påstand ret afslappet. Godt nok hedder vores hovedperson Ulysses, og i begyndelsen af filmen, hvor de tre hovedpersoner stikker af fra et arbejdshold af fanger, møder de en blind mand, som forudsiger dem en begivenhedsrig fremtid, men det er kun nedslagspunkter som disse, hvor inspirationen fra Homer træder igennem. Ellers er der tale om en rigtig gavtyvefilm, hvor pudsige hændelser kommer væltende ned over vores hovedpersoner i et tempo, de næsten ikke selv kan fatte. Coenbrødrene har valgt at sende et noget ynkeligt trekløver ud på den aparte dannelsesrejse gennem et USA i depressionens svøbe. Everett Ulysses McGill er ‘leader of the pack’, og så længe der er hårnet og “Dapper Dan”hårpomade indenfor rækkevidde har han helt styr på sagerne. Fordi han har været fast lænket til psykopaten Pete og den noget langsomme Delmar, har han indviet dem i sin plan. En skat ligger og venter på dem alle 3 og den skal findes indenfor ganske få dage, da den ellers bliver oversvømmet, når den store dæmning for enden af dalen bliver sprunget i luften. Men naturligvis har de hele tiden lovens barske arm i ryggen og mange skæve oplevelser forude før skatten er nået. O Brother er i bund og grund en roadmovie, men med de to filmiske brødres enorme kendskab til den amerikanske filmhistorie og USA’s almenhistorie tager det yderst velskrevne manuskript os med på et par kuriøse omveje. Ku Klux Klan, depressionens korrumperende virkning og radioens betydning for en valgkamp masser af historisk betingede scener præsenteres som løsrevne sentenser i skønsom blanding med musiknumre (filmen bliver jo af nogen betegnet som en musical). Samarbejdet mellem Joel og Ethan Coen fungerer efter en fast model. De skriver begge manuskriptet, Ethan producerer og Joel instruerer. Fra deres hænder er vi vænnet til overraskende nye drejninger og fascinerende universer kombineret med en gennemgående trang til at drille publikum. O Brother er en konstant overraskende film, men det skyldes primært, at den ikke ville eksistere uden overraskelserne.