Reconstruktion_200.jpg
Land:
Dansk
Instruktør:
Christoffer Boe
Spilletid:
89
Medvirkende:
Nikolaj Lie Kaas, Maria Bonnevie, Krister Henriksson, Nicolas Bro

Handling:
Ikke siden Lars von Trier i 1984 skabte virak i den danske filmverden med Forbrydelsens element har en debutant betrådt offentlighedens scene med så stilsikker nerve og overvældende fascinationskraft, for Christoffer Boes beretning om kærligheden er en absolut unik og næsten provokerende overlegen leg med filmsproget på alle planer. Smuk og irriterende, uudholdelig og uundværlig på én og samme gang. Alex er manden i vores beretning og det centrale samlingspunkt for den fragmenterede fortælling. Vores ledetråd er fortællerstemmen, som tilhører forfatteren August Holm der er gift med den smukke Aimée. Straks fra første billede tager han os ved hånden og begynder at bygge historien op. Vi ser fragmenter, som kunne blive til et samlet hele, hvis vi anvender dem rigtigt. En mand og en kvinde mødes på en bar, hilser og taler. Er det første gang, de ses – eller leger de blot? Kender de hinanden eller ved de ikke, at de gør? Spørgsmålene hober sig op i et forrygende tempo, og derfor er der lindring at hente i at lade den rolige fortællerstemme tage styringen og acceptere, at vi ikke ser en film i traditionel forstand, men en rekonstruktion af et møde mellem to mennesker formidlet med filmsprogets mange muligheder for manipulation og forførelse. At være sig så bevidst om virkemidler og fortællelag i en film, som Christoffer Boe & Co. tydeligvis er det, kan være både en styrke og en svaghed. Styrken ligger i en intellektuel overlegenhed, der virker imponerende og tilmed lidt skræmmende, når man første gang udsættes for den, mens svagheden stammer fra præcis det samme: en distance til historien og følelserne, hvor inderligheden erstattes af teori og efterlader tilskueren kold overfor personerne og deres kvaler. Balancepunktet mellem disse to yderligheder vil være en meget privat sag. Men hvad sker der egentlig i Reconstruction? Spørgsmålet kan besvares med endnu et spørgsmål – er det så vigtigt, hvad der sker? For snarere end en fortælling fra A til B er her tale om en tilstand, en meditation over et emne i et grænseløst univers, hvor teorier og idéer frit kan svæve rundt. Reconstruction fastholder dog en entydighed midt i den omfattende opløsning af klassiske strukturer for spillefilm: stilen. Det er uden tvivl årets mest gennemført lækre film, lige fra de stramt komponerede rammer for fotografen Manuel Alberto Claros visuelle legesyge, over Thomas Knaks skramlende og skærende score til selve valget af spillere og locations. Københavnerfilm med stort K og samtidig med et internationalt snit, der løfter vores hovedstad ud af folkekomediernes nationalforelskede skygge og ind i et moderne, globalt filmsprog. Reconstruction er en af de modigste og mest interessante debutfilm i adskillige år.