Land:

Instruktør:
Pedro Almodóvar
Spilletid:
101
Medvirkende:
Cecilia Roth, Maris Paredes, Cande-la Peña, Antonia San Juan

Handling:
Pedro Almodóvar etablerede sig godt og grundigt på den internationale filmscene efter 25 års produktion og 15 færdige værker med Alt om min mor i 1999. Den vandt de gyldne palmer for bedste instruktion i Cannes, en Oscar i USA og blev publikumsmæssigt det første brede gennembrud for instruktøren, der tidligere mest var kendt i Spanien, med et varemærke som miljøerne omkring Spaniens transvestitter, prostituerede og punkere. Ufortrødent blander han de mest ekstreme mennesketyper og tilsyneladende uforenelige miljøer på så elegant vis, at hele molevitten fremstår om end ikke strengt troværdigt, så ganske fuldendt og rørende. Filmen behandler særdeles dystre temaer. Hvis man har set tidligere Almodóvarfilm (Kika 1993, Bind mig, elsk mig 1990, Kvinder på randen til et nervøst sammenbrud 1988) ved man, at humoren altid har en fremtrædende plads i det tragiske. Har man derimod ikke oplevet dette, kan Alt om min mor udmærket tjene til at erfare Almodóvars imponerende balancegang mellem gråd og latter. Især Agrados ligefremme personlighed, der konstant leverer uimponerede kommentarer om livets underfundigheder, er i en klasse for sig. Hendes personlige (og meget spanske) humor, som oftest udtrykt igennem personer befindende sig på den anden side af det etablerede samfund, er altid tilstedeværende, og det giver filmen den særlige lethed og tyngde på en og samme tid. Genren er melodrama, tonen er indlevende, men igennem humorens distancering får Almodóvars portrættering af særegne karakterer og seksualiteter til at danne en almenmenneskelig basis. Med vanlig forkærlighed for det bizarre skildres ludere, narkomaner, transvestitter og transseksuelle uden fordømmende attituder, med derimod med en afvæbnende humor. De farverige personager ledsages som altid af en tilsvarende scenografi. Ligesom instruktørens trofaste følgesvende farverne rød & blå er også personerne i “Alt om min mor” svært kontrastfyldte. Genkendelsens glæde ved at se en Almodóvarfilm er ved at nærme sig de samme højder, som Woody Allens film fremkalder hos nogle. Almodóvar dedikerer filmen til sin mor samt til nogle af filmhistoriens store kvinder Bette Davis, Gloria Swanson, Judy Garland og Lana Turner. Død og ulykke fylder meget i “Alt om min mor”, men det er samtidig en historie fuld af håb og næstekærlighed. Almodóvar udstiller de store følelser på en så gribende og skæbnesvanger facon, at filmen ikke kan undgå at ramme en lige der, hvor hjertet slår.