Amour

Land:
Frankrig 2012
Instruktør:
Michael Haneke
Spilletid:
123
Medvirkende:
Emmanuelle Riva, Jean-Louis Tr

Handling:
Michael Hanekes ualmindeligt barske Oscar-prisvinder Amour om
to gamle mennesker, der efter et langt samliv konfronteres med
livets uundgåelige afslutning, er en illusionsløs, men smuk kærlighedshistorie
om Anne (Emmanuelle Riva), som efter et slagtilfælde
langsomt reduceres til et klynkende, hjælpeløst barn helt afhængig
af Georges (Jean-Louis Trintignant) løfte om ikke at sende hende
retur til hospitalet. Familien, især datteren (Isabelle Huppert) kan
kun se fortvivlet til, mens Georges isolation og ensomhed stiger, og
Anne går i opløsning for øjnene af ham, fastlåste som de begge er i
den pariserlejlighed, den nu rullestolsbundne Anne snart kommer til
at forlade for sidste gang. Hanekes velkendte sans for at skære
helt ind til benet i skildringen af menneskelige forhold og hans filmtekniske
virtuositet demonstreres atter i denne stenhårde skildring
af alderdommens allergrummeste aspekt. En meget seværdig film,
båret af stærke skuespilpræstationer af især de to hovedrolleindehavere
ugur