At kende sandheden
Land:
Danmark 2002
Instruktør:
Nils Malmros
Spilletid:
98
Medvirkende:
Jens Albinus, William Rosenber
Handling:
Malmros har skabt en film om sin far, neurologen Richard Malmros, der følger ham i tre etaper af hans liv: Den meget fattige barndom i Esbjerg i begyndelsen af 1900-tallet, årene i midten af århundredet, hvor han fungerede som professor og overlæge på Aarhus Kommunehospital og de sene år i begyndelsen af 1990-erne, hvor han er gammel og svagtseende. Filmen springer mellem perioderne og tager udgangspunkt i den sag, der i hans alderdom bragte ham på avisernes forsider: Hans brug at det radioaktive stof thorotrast, der blev benyttet ved hjerneoperationer. Stoffet viste sig siden at kunne årsagen til cancer. Filmen blev i nogen grad et partsindlæg i den debat, hvor filmen understreger Malmros´ bekymring og lægefaglige overvejelser, men den er i mindst lige så høj grad et dybt bevægende portræt af et menneske, der gennem hele sit liv lod pligten og ansvaret være styrende, men hvor livsglæden og de personlige behov aldrig blev forløst. Det er intenst, følsomt og meget smukt – en af Nils Malmros mest vellykkede film med nogle fremragende skuespilrpæstationer.