Land:
Japan 2008
Instruktør:
Yojiro Takita
Spilletid:
131
Medvirkende:

Handling:
Departures tog Oscaren for bedste udenlandske film med hjem til Japani 2009. En hyldest til livet set gennem dødens briller, og en stærkt nedtonet dannelsesrejse for en omtumlet mand med komplekser over sin fortid, der ubemærket har sneget sig med ind i nutiden. Filmen sætter sig for at gøre op med fortiden og hele den arrede sjæl ved at placere os midt i overgangen mellem livets smerte og efterlivets renselse. Så enkelt er det lykkedes instruktør Takita at fylde billedet ud; med minimal brug af episke midler og maksimal udnyttelse af stille symbolik og en umådelig elegant visualisering af en halv mand, der higer efter at blive hel. Daigo Kobayashi er cellist og mister sit arbejde i et orkester og ser ingen anden udvej end at flytte fra Tokyo tilbage til sin hjemby med sin søde resignerede kone. Ved en slags misforståelse får han et job som bedemand – et i Japan nødvendigt, men socialt set ringeagtet job. Alle har brug for rituel hjælp til istandgørelsen til den sidste rejse, men det er ikke acceptabelt i det panske ren-hedssamfund at udføre et sådant job. Filmen er ganske langsom, ja omstændelig i sin dvælen ved de rituelle opgaver Daigo får og efterhånden kommer til at udføre forbilledligt og med respekt og forståelse for både de afdøde og deres efterladte. Det er en meget smuk og fin film, der handler om de store spørgsmål i livet, som det er vanskeligt at sætte ord på. Det er både en humoristisk og alvorlig og elegant film.