Honningland

Tirsdag den 5. oktober kl. 10, 16 og 18.30

HONNINGLAND

Nordmakedonien 2019

Instr og manus: Tamara Kotevska, Ljubomir Stefanov

Medvk: Haditze Muratova, Nazife Muratova, Hussein Sam

Længde: 87 min

Dokumentarfilmen ”Honningland” foregår i en affolket bjerglandsby i Makedonien, og filmholdet har gennem 3 år fulgt Hatidze, der hver dag spadserer op ad bjergstierne for at tilse sine bistader og kærligt passer sin sengeliggende mor.  Da en nomadefamilie flytter ind ved siden af hende med larmende maskiner, store flokke af køer og syv støjende børn, forstyrres hendes paradis, men hun tager venligt og gavmildt imod dem. Senere tager faderen i filmen en beslutning, der får store følger for Hatidze. Den fremadskridende handling, konfliktstoffet og fortællestrukturen gør det til en helstøbt, poetisk og medmenneskelig fortælling med en karismatisk hovedperson og et vibrerende nærvær.

Filmen var nomineret til 2 Oscars, både bedste dokumentar og bedste ikke-engelsksprogede film.