LAD ELVEN LEVE

Tirsdag den. 28. oktober kl. 10, 16 og 18.30

LAD ELVEN LEVE

Norge, Finland 2023

Instr: Ole Giæver

Manus: Ole Giæver

Medvk: Ella Marie Hætta Isaksen, Gard Emil og Sofia Jannok

Længde: 118 min.

Ester er nyuddannet lærer og flytter i 1979 tilbage til Finmarken. Hun er same, men hendes mor har giftet sig med en nordmand, og på skolen holder hun sin baggrund skjult, da fordomme og chikane er udbredt. Hendes fætter Kihkkal er derimod stolt af at være same. Han vil ikke assimileres og tager Ester med til en demonstration mod en kommende dæmning, der vil isolere samebygden fra sin eksistentielle livsnerve, elven. Langsomt og modstræbende må Ester indse nødvendigheden i at tage stilling i konflikten. Hun træder stædigt i karakter og bliver sin baggrund og slægt bevidst. Filmen er et signalement af norsk skamplet og samisk stolthed og bevægende, fordi den kombinerer den politiske stillingtagen med et overbevisende kvindeportræt. Ester spilles fremragende af den samiske joiksanger Ella Maria Hætta Isaksen.

To top