Maria Larssons evige øjeblik

Maria_Larssons_200.jpg
Land:
Sverige 2008
Instruktør:
Jan Troell
Spilletid:
132
Medvirkende:
Maria Heiskanen, Mikael Persbr

Handling:
Troells smukke filmatisering af sin kone Agneta Ulfsaäter Torells roman om den slidte og forslåede, men heroiske havnearbejderkone Maria i begyndelsen af det 20. århundrede. Hun har i et lotteri vundet et fotografiapparat, som hun på et tidspunkt føler sig tvunget til at sælge. Den lokale og småforelskede fotohandler Pedersen, overtaler hende til i stedet at afprøve kameraet, og det bliver så starten på en ny indtægtskilde., da hun har et særligt kunstnerisk blik for skønheden i den ellers trange, klamme og brutale verden af fattigdom, lidelse og død, som hun lever i sammen med sin fordrukne, upålidelige, men også charmerende og til tider også ganske elskelige mand Sigge og deres efterhånden syv børn. Filmen er en klassisk Torell-film: Langsom, præcis, og velspillet, med stor vægt på autencitet i tidsbilledet. Mikael Persbrandt spiller formidabelt og ruller hele sit store skuespiltalent ud, som ægtemanden. Maria Heiskanen,som den hårdtprøvede hustru,Jesper Christensen,som den småforelskede fotohandler og Ghita Nørby er også fremragende i deres roller. En af det års største filmoplevelser.