Mine aftener i Paradis

Mine_aftener_i_paradis_200.jpg
Land:
Italien, Frankrig 1988
Instruktør:
Guiseppe Tornatore
Spilletid:
124
Medvirkende:
Philippe Noiret, Salvatore Cas

Handling:
Historien er simpelt og sødmefuldt koncentreret om den lille Toto, som lever et sorgløst liv i en siciliansk lilleby med pligten bundet til opgaven som alterdreng i den lokale katolske kirke og lysten samlet om byens lille biograf, der viser tidens hotte titler med alle de store europæiske og amerikanske navne. Hovedpersonens og filmens kærlighed ligger i biografens varme omgivelser, hvor ejeren Alfredo har opnået status som landsbyens troldmand, når hans projektør varmt sender fantasiens stråler ud i støvet og mørket mod det lærred, som forvandler lyset til billeder. Forinden har Totos anden mentor, den katolske præst, med en ilter ringeklokke censureret samtlige filmstrimler for kysseri og andre uterligheder. Toto vokser praktisk talt op i biografens operatørrum, og Mine aftener i Paradis er i bund og grund en ganske traditionel og velfortalt dannelseshistorie sat i en ramme, som smelter hjerter og får alle til at lede efter en landsbybiograf til salg.