Mine eftermiddage med Margueritte
Mine_eftermiddage_med_Margueritte_200.jpg
Land:
Frankrig 2010
Instruktør:
Jean Becher
Spilletid:
82
Medvirkende:
Gerard Depardeau, Gisele Casad
Handling:
Den franske instruktør Jean Becker, der herhjemme bedst er kendt for Den dødelige sommer (1983) og Elisa (1995), har med Mine eftermiddage med Margueritte begået en varm, vemodig og væsentlig lille romantisk perle, der har hittet stort overalt. Den 77-årige instruktør har allieret sig med rutinerede kræfter som 62-årige Gérard Depardieu, der hér er blevet velsignet med sin bedste rolle længe, og Gisèle Casadesus, der i en alder af 96 år er imponerende klarsynet i sit spil.
Spillet mellem netop de to er afgørende for filmen, der fortæller historien om den lettere landsbytossede Germain, som aldrig har følt sin mors kærlighed og end ikke har mødt faderen, men som i den aldrende, Albert Camus-belæste Margueritte ud af det blå møder et menneske, der tager ham alvorligt og viser ham en imødekommenhed og respekt, som ikke før har været ham forundt. En indledende tøven og skepsis erstattes snart af hengiven kærlighed til dette gamle, skrøbelige menneske, der åbner døre og udvider horisonter for godmodige Germain, som så småt til omgivelsernes undren gennemlever forsigtige forandringer.