Tirsdag den 9. december kl. 10, 16 og 18.30
PIGEN, DER FORTALTE FILM
Frankrig, Spanien, Chile 2024
Instr: Lone Scherfig
Manus: Walter Salles, Rafa Russo, Isabel Coixet
Medvk: Bérénice Bejo, Antonio de la Torre, Daniel Brühl, Sara Becker, Alondra Valenzuela
Længde: 116 min.
Lone Scherfigs nyeste film er en coming-of-age-historie, der bygger på et romanforlæg af den chilenske forfatter Rivera Letelier. Filmen foregår i en afsides minelandsby midt i Chiles ubarmhjertige Atacama-ørken. Her bor Maria med sine forældre og tre brødre. Hverdagen rummer ikke mange glæder, men et sted lever magien: i den lokale biograf. Efter en eksplosion, hvor faderen mister førligheden, forandres familiens liv sig, og der er kun råd til at sende én i biografen. Det bliver Maria, der udvikler et stort talent for at genfortælle filmene for familien og siden for det meste af byens fattige befolkning. Håbet om en bedre fremtid for byen svinder hen under Pinochets diktatur, og moderen forsvinder for at forfølge sine egne stjernedrømme. Årene går. Maria bliver en ung kvinde og hendes liv ændres i takt med Chiles historie. Snarere end en politisk kommentar er Scherfigs film en poetisk hyldest til filmens, biografens og fantasiens magt.