Land:
USA, Vesttyskland (1986)
Instruktør:
Jim Jarmusch
Spilletid:
107
Medvirkende:
Tom Waits, John Lurie, Roberto Benigni, Nicoletta Brasch

Handling:
Down By Law er en vittig, romantisk komedie om tre straffefanger, to amerikanere og en italiener, der kun har cellen og det at de føler sig uretfærdigt behandlet tilfælles. Alligevel lykkes dem at flygte fra fængslet, og flugten bringer dem gennem Floridas trøstesløse sumpe. Det ser ikke alt for lyst ud, men de har trods alt den åbne landevej som fremtidsmulighed. Amerikanernes, (som begge har en ret flosset fortid), indbyrdes kævl og mistro truer hele tiden med at splitte gruppen, men italienerens naivitet og varme redder gang på gang situationen. Italieneren, der spilles af Roberto Benigni, er foretagsom, og det er ham der organiserer flugten fra det fængsel, hvor de alle tre føler sig uretfærdigt anbragt. Han taler et meget gebrokkent engelsk, og de to amerikanere, spillet af Tom Waits og John Lurie, har svært ved at tage ham alvorligt. De tre straffefanger svigter jævnligt hinanden, men ender alligevel hele tiden sammen. Italieneren møder midt i skoven en smuk italiensk pige, der lige har arvet et traktørsted, som efter al sandsynlighed aldrig vil få nogen kunder. Han forelsker sig og vælger at blive, mens hans to kammerater skilles og i bedste Chaplinstil traver de ud af landevejen. Filmen er instrueret af Jim Jarmusch og det var hans anden store film. Den første “Stranger Than Paradise” (1983) var en anderledes, men tilgængelig avantgarde film. Jim Jarmusch er født i Ohio, men er af tjekkisk-tysk-fransk-irsk herkomst. Han debuterede i begyndelsen af 1980’erne med den noget anstrengte lavbudgetfilm “Permanent Vacation” og brød igennem med “Stranger Than Paradise” (1984), der stadig er et af de bedste eksempler på Jarmuschs helt egen minimalistiske, underdrejede humoristiske stil. Selv om Jim Jarmusch ikke fortæller særlig tempofyldt, er han alligevel en meget anset instruktør. Han dvæler over de små bataljer mellem de tre helte i filmen. Han lader deres modsætninger være filmens kemi, og der er vittige detaljer i massevis. Ind imellem gribes man af det trøstesløse i de tre mænds liv. Men straks efter vender optimismen tilbage i form af en lille, til tider absurd malplaceret bemærkning. Down BY Law er desuden proppet med gribende stemninger af den type, der både er smukke og alligevel ikke særlig kønne.