
Tirsdag den 6. oktober kl. 10, 16 og 18.30
FREMMED – DET FØRSTE OPGØR
Danmark 2025
Instr: Mads Hedegaard
Manus: Jesper Fink, Mads Hedegaard
Medvk: Angela Bundalovic, Danica Curcic, Benjamin Ahrnstrøm Sharifzadeh og Mari Kiss.
Længde: 116 min.
“Fremmed – det første opgør” er verdens første spillefilm om stenalderen i Danmark. Spillefilmsdebutanten Mads Hedegaard tager os 6.000 år tilbage til et uigenkendeligt Danmark dækket af vild urskov. Den unge kvinde Aathi er sammen med sin familie rejst til landet for at dyrke jorden som landmænd. De bliver imidlertid slået ihjel af en lokal jægerstamme. Kun Aathi og hendes lillebror Tharan bliver ikke dræbt, og for at overleve må de slutte sig til jægerstammen, som har dræbt deres forældre. De forsøger at indordne sig under stammens levemåde, men kravene til Aathi bliver efterhånden svære at efterleve, og hun må beslutte sig for, om hun vil tage hævn. Filmen viser hvor nådeløst, det kan gå til, når forskellige kulturer støder sammen. For at sikre autenticitet i fortællingen er der i samarbejde med sprogforsker Tobias Mosbæk Søborg blevet udviklet hele to unikke sprog til filmen.