RUNDT OM SCHMIDT

RundtOmSchmidt_200.jpg
Land:
USA 2002
Instruktør:
Alexander Payne
Spilletid:
126
Medvirkende:
Jack Nicholson, Kathy Bates, Hope Davis, Dermot Mulroney, Howard Hesseman

Handling:
Schmidt har aldrig involveret sig i sin egen tilværelse. Far til en datter, som han ikke helt kender, og ægtemand til en kone, der i stigende grad udfylder rollen som tilbagevendende irritations-moment i hans tilværelse. Livet er med andre ord gået i stå, mens årene støt tikker af sted, men en dag tvinges Warren Schmidt til at se sig selv og resten af verden i øjnene – datteren, der bor langt fra forældrene, skal giftes med en mand af den type, der får svigerforældre til at længes efter en brugtvognsforhandler, og fru Schmidt dør af en pludselig blodprop i hjernen. Hele Schmidts eksistensunderlag bliver flået væk under ham, og nu er der kun én vej tilbage ud og genfinde livet på en både gribende og periodisk morsom rejse gennem et Amerika, vi kun sjældent får at se på film, i selskab med en mand, der i kraft af Nicholsons præstation langsomt vokser for øjnene af os