Søstrene Gusmaos usynlige liv
Tirsdag den 27. september kl. 10, 16 og 18.30
Brasilien 2019
Instr: Karim Aïnouz
Manus: Murilo Hauser, Inéz Bortagaray, Karim Aïnouz
Medvk: Julia Stockler, Carol Duarte, Flávia Gusmäo.
Længde: 139 min.
Filmen ‘Søstrene Gusmãos usynlige liv’ er et drama om to søstre, som vokser op
sammen i 1950’ernes Rio de Janeiro – i en tid, hvor verden tilhører mændene, og
kvinders muligheder i et dybt patriarkalsk samfund er begrænsede. Guida og Eurídice
udfordrer med stædig trods denne præmis ved ikke at glemme løfterne, de har givet
hinanden. Storesøster Guida drager ud i verden med en græsk sømand, men vender
gravid og alene hjem. Lillesøster Eurídice, som er en talentfuld pianist, håber på at blive
optaget på konservatoriet i Wien, men så bliver også hun gravid.
Uheldige omstændigheder fører dem fra hinanden, men håbet om at mødes igen lever i
dem begge to, mens årtierne passerer revy. Savnet flår i dem, og det gør livets faser
også.