Vogterne

Tirsdag den 7. januar kl. 10, 16 og 18.30

Frankrig, Schweiz 2018
Instruktion: Xavier Beauvois
Manuskript: XavierBeauvois, Frédérique Moreau, Marie-Julie Maile
Medvirkende: Nathalie Baye, Laura Smet, Iris Bry
Længde: 138 min

Vogterne følger en gruppe franske kvinder under Første Verdenskrig, og krigen opleves igennem dem. De må sende mænd og sønner i krig og dernæst udføre det arbejde, mændene plejer at stå for. Matriarken Hortense styrer gården, og da hun mangler arbejdskraft, ansætter hun den unge Francine, som arbejder hårdt og efter nogen tid forelsker sig i Hortenses søn George, hvilket udløser en konflikt mellem de to viljestærke kvinder.
Visuelt er det en meget smuk film, som i lange passager bæres af stemningsfulde franske landskaber og minutiøse beskrivelser af dagliglivet. Især i første halvdel er der lange passager uden dialog, hvor historien fortælles gennem billederne.