Billy Elliot

Land:
Storbritannien 2000
Instruktør:
Stephen Daldry
Spilletid:
110
Medvirkende:
James Bell, Julie Walters

Handling:
Ballet handler om balance – og balanceevne har denne elskelige film, Billy Elliot. På papiret en klichéfyldt og stereotyp, britisk arbejderklasse-fortælling om en 11-årig dreng, der har mistet sin mor og panisk prøver at holde fast på familien, hans arbejdsløse bror og far. Tiderne er kummerlige, 80Â’ernes konservative Thatcher-herredømme er på sit højeste – og livet som minearbejder i det nordøstlige England er præget af strejker og voldsomme tumulter mellem den lavere middelklasse og politiet. Men i hænderne på den debuterende filminstruktør Stephen Daldry får historien om den stædige dreng Billy, og hans brændende ønske om at danse alle sine problemer væk, liv og unik fortælleglæde. En delikat balanceakt mellem den pjattede og humørfyldte skildring om en drengs ortodokse ønske om at være balletdanser i stedet for bokser sat hårdt op mod den kantede og voldelige realisme, omgivelserne giver. Billy Elliot, beder ellers om øretæver, da han smider sin fars gamle boksehandsker og bliver drevet af en usynlig energi mod gymnastiksalens anden ende – hvor små ballerinaer står og laver strækøvelser. Faderen kan alt andet end acceptere, at hans søn skulle være en ”poof” (bøsset tøsedreng). “Lads play football … or boxing … or wrestling,” som han så enkelt formulerer det, “Not ballet.”